Video : Tipsbladet
Europa League

United-emne om rygter: Det er flatterende

Sean Longstaff er stolt over at blive rygtet til Manchester United.

Kortene har bestemt ikke altid været blandet sådan, at Sean Longstaff ville blive et interessant navn for en absolut europæisk topklub, men ikke desto mindre er det blevet tilfældet denne sommer.

Således går rygterne på, at Longstaff er et varmt emne i Manchester United. Og det er hovedpersonen selv beæret over.

- På dette tidspunkt sidste år skulle jeg beslutte, om jeg ville på et lejeophold i League One. Et år senere ser jeg mit navn blive linket til en af de største klubber i verden, siger Longstaff ifølge Sky Sports.

- Det er meget positivt for mig. Det giver mig mere selvtillid. Det er flatterende, men mit job er i Newcastle.

Sean Longstaff er på vej tilbage fra en knæskade.