Video : Tipsbladet
Europa League

United-legende: Martial kan blive vores Henry

Paul Scholes ser ligheder mellem Anthony Martial og Thierry Henry.

I sæsonens første Premier League-kamp blev Anthony Martial startet som central angriber af manager Ole Gunnar Solskjær.

Martial arbejdede hårdt i fronten og kunne undervejs i opgøret mod Chelsea bytte med Marcus Rashford på venstre kant.

Netop de faktorer gør, at Paul Scholes sammenligner Anthony Martial med den tidligere Arsenal-stjerne Thierry Henry, som scorede 175 mål i Premier League.

- Jeg synes ikke, det er dårligt, at Martial bliver ved med at gå ud til venstre. Husk på Thierry Henry, som startede kampen som angriber, men altid endte ude til venstre. Det er ikke dårligt, hvis Martial kan blive ligesom Henry, siger Scholes til Optus Sports.

Anthony Martial kom på tavlen en enkelt gang i sejren på 4-0 over Chelsea.