Video : Tipsbladet
Europa League

United smadrer AZ og sikrer sig førstepladsen

Manchester United bankede her til aften AZ Alkmaar med 4-0 i Europa League. Begge hold er klar til slutspillet i turneringen.

Det handlede udelukkende om, hvem der skulle sikre sig førstepladsen i gruppe L, da Manchester United her til aften tog imod AZ Alkmaar. Begge hold var nemlig allerede kvalificeret til knockout-fasen.

Ole Gunnar Solskjær havde sparet en række profiler til opgøret, og startede i stedet med en blanding af trupspillere og unge talenter. 

Første halvleg forløb ganske begivenhedsfattigt med et lille overtag til hjemmeholdet, og begge hold gik således til pause uden at have scoret. 

Læs også:Portugisisk manager afviser Everton-job

Efter pausen satte United imidlertid tempoet op, og bragte sig efter 53 minutter foran, da Ashley Young efter flot opspil bankede bolden i nettaget fra en spids vinkel. 

Derefter dominerede United kampen, og kom da også på 2-0 fem minutter senere. Her var det unge Mason Greenwood, der scorede på et hårdt, fladt spark ude fra feltet.

Kort efter var Greenwood igen på spil, da han blev nedlagt af i feltet af Jordy Clasie på strafbar vis - Juan Mata gjorde det til 3-0 på det efterfølgende straffespark. 

Læs også:Sportsdirektør bekræfter: Håland har haft møder med to klubber

Men festen stoppede ikke dér for Greenwood, der efter 62 minutter scorede kampens sidste mål, da han ekstremt klinisk bankede bolden fladt i det korte hjørne, fra højre side af feltet. 

Dermed henter United en 4-0 sejr over AZ, og slutter altså på førstepladsen med tretten point, mens hollænderne tager andenpladsen. 

Læs også:Torsdagens rygtebørs: Chelsea holder øje med Leipzig-spids

Læs også:Oskar Buur fik EL-debut og assisterede i knusende Wolves-sejr

Læs også:Sarkastisk Solbakken om Superliga-udvalg: Kan ikke have været ædru