Video : Tipsbladet
Generelle

Årets Hold udvalgt: Liverpool dominerer - men City sidder på midtbanen

Stjerner som Robert Lewandowski og Kylian Mbappé fik ikke stemmer nok til at komme med på Årets Hold, som er udvalgt af IFFHS.

2019 er ved at gå på hæld, og IFFHS - den internationale sammenslutning af fodbold-historikere og -statistikere - er nu klar med årets hold.

Medlemmerne har således afgivet deres stemmer, og årets hold er - ikke overraskende - domineret af Liverpool, der som bekendt vandt Champions League i sidste sæson.

Liverpool-dominans 
Mellem stængerne har Alisson således kæmpet sig ind foran Marc-André ter Stegen, mens der er blevet plads til både Trent Alexander-Arnold og Virgil van Dijk i bagkæden. De to sidste pladser i forsvaret er gået til Real Madrid-kaptajnen Sergio Ramos og Juventus-stjernen Matthijs de Ligt.

På midtbanen har Manchester City sat sig på to af de tre pladser, som således er gået til Kevin de Bruyne og Bernardo Silva. Hollandske Frenkie de Jong har sat sig på den sidste midtbaneplads.

I angrebet er Lionel Messi og Cristiano Ronaldo valgt, mens Sadio Mané har sat sig på den sidste plads.

Jürgen Klopp har med 85 procent af stemmerne sat sig sikkert på pladsen som årets træner.