Video : Tipsbladet
Generelle

Bayern-legende bekræfter: Afviste denne klub i sommer

Franck Ribery skiftede i sommer fra Bayern München til Fiorentina, men franskmanden afslører nu, at han havde muligheden for at skifte til Eintracht Frankfurt.

Efter tolv sæsoner i Bayern München pakkede Franck Ribery i sommer kufferten, for at sætte kursen mod Firenze.

Den franske kantspiller har således underskrevet en to-årig aftale med Serie A-klubben Fiorentina, hvor han er kommet godt fra land.

Ribery har således scoret to mål i syv ligakampe.

Franskmanden bekræfter dog nu, at han havde muligheden for at blive i Bundesligaen. Eintracht Frankfurt var således interesseret i Ribery.

- De ville have mig, men de var kun parate til at give mig en ét-årig kontrakt. Det var aldrig en mulighed for mig. Jeg kender mig selv, min krop og min spillelyst. Jeg ønskede en to-årig kontraktkt. Fiorentina tilbød mig dette med det samme, lyder det ifølge Sport Bild fra Ribery.

Ønskede et nyt liv
Udsigten til at blive i Bundesligaen og optræde for en anden klub end Bayern München var i det hele taget ikke noget, som Ribery overvejede seriøst.

- Nej, ikke rigtig. Jeg ønskede en ny udfordring, et nyt land og et nyt liv.