Video : Tipsbladet
Generelle

Bizart: Hviderussere fylder stadion med mannequindukker

Dynamo Brest sælger virtuelle billetter til deres kampe i Hviderusland.

Mens størstedelen af fodboldligaerne i Europa er sat på pause som følge af coronavirus-pandemien, fortsætter de ufortrødent i den hviderussiske liga.

Men selvom der fortsat bliver spillet kampe, er der ikke mange tilskuere på lægterne, og det har klubben FC Dynamo Brest nu fundet en alternativ løsning på.

Fans af klubben kan således købe en såkaldt virtuel billet. Med sådan en billet vil en mannequindukke blive sat på stadion, og på mannequindukkens hoved vil blive sat et billede af billetkøberen.

Læs også:Ti andre lande bed på, men ikke Danmark: Afviser at vise hviderussisk liga

Dynamo Brest solgte virtuelle billetter til deres pokalkamp mod Shakhtyror Soligorsk onsdag, og de har også sat de virtuelle billetter til salg til weekendens kamp i den hviderussiske liga, hvor FC Islotsj er modstanderen.

Foruden en virtuel billet vil man få et kampprogram og 10 procent rabat på merchandise i klubbens onlineshop, skriver klubben på sin hjemmeside. Prisen er 67 hviderussiske rubler, som svarer til knap 183 danske kroner. 

Se hvordan det ser ud her: 

Læs også:I Hviderusland spiller de videre: Det er, som om alle er ligeglade