Video : Tipsbladet
Generelle

Braithwaite hyldes efter fin gestus: Sådan burde alle fodboldspillere være

Martin Braithwaite gjorde sig tirsdag positivt bemærket, da Barcelona-danskeren steg ud af sin bil for at tage et billede med en fan, der sad i kørestol.

Der har været delte meninger om, hvorvidt Martin Braithwaite reelt har niveuaet til Barcelona, men der kan næppe herske tvivl om, at danskeren har den rette mentalitet. 

Onsdag bliver Barcelona-danskeren da også hyldet i en lang række spanske medier efter en fin gestus fra angriberen.

På vej hjem fra tirsdagens træning stoppede Martin Braithwaite således sin bil, hvorefter han trådte ud af bilen og tog sig tid til at tage et billede sammen med en Barcelona-fan, der sad i kørestol. Braithwaite huskede tilmed at tage et mundbind på. 

Hyldet på sociale medier
Braithwaites gestus har medført ros fra flere sider. På Twitter har videoen således fået over 54.000 likes, og blandt kommentarerne høster Braithwaite altså positive bemærkninger. 

- Du kan sætte spørgsmålstegn ved hans talent, men lad være med at betvivle hans dedikation. Jeg ønsker, at den her fyr får succes, løder det eksempelvis i en af de mest likede kommentarer. 

- Den her fyr har viljen til at spille for klubben, han har bare brug for en chance til at bevise sig selv, lyder det i en af de andre kommentarer. 

- Sådan burde alle fodboldspillere være. For os fans er det så stor en glæde at kunne tage et billede med de spillere, som du beundrer, lyder det i en tredje kommentar.