Video : Tipsbladet
Generelle

Chokeret over behandling: Han må føle sig uelsket

Offensivspilleren har god grund til at føle sig unfair behandlet, mener eksperten.

Raheem Sterling er i sin gode ret, hvis han føler sig en smule dårligt behandlet i Manchester City. 

Det mener fodboldeksperten Trevor Sinclair.

I et interview med det engelske medie Talksport sætter han nemlig spørgsmålstegn ved Pep Guardiolas behandling af Raheem Sterling i denne sæson. 

En af Sinclairs kritikpunkter er, at Sterling gik fra at spille en fremragende EM-slutrunde i sommeren til ikke at være en fast del af startopstillingen hos de engelske mestre. 

- Jeg ved godt, at de har en masse kvalitet på kanterne, hvor Raheem også spiller, men han har under to år tilbage af sin kontrakt, og jeg kan godt se ham forlade klubben siger han og fortsætter. 

- Han må føle sig lidt uelsket og ikke så velkommen lige nu. Især efter Jack Grealish har taget pladsen fra ham, siger han. 

Raheem Sterling er startet inde i to ud af fem Premier League-kampe i denne sæson.