Video : Tipsbladet
Generelle

Dårligt nyt for Zidane: Real Madrid-stjerne misser El Clásico

Real Madrid gæster om små to uger Camp Nou, men madrilenerne må klare sig uden Eden Hazard, der døjer med en ankelskade.

Thomas Meunier kan nok forvente et bebrejdende blik fra Eden Hazard ved den næste belgiske landsholdssamling. 

PSG-backen var således involveret i en duel med Real Madrid-stjernen i sidste uges Champions League-brag, som førte til, at sidstnævnte forstuvede anklen.

Blev undersøgt igen
Efterfølgende blev det reporteret, at Eden Hazard muligvis kunne nå at blive til opgøret mod Barcelona på Camp Nou om små to uger.

Nu reporterer den spanske avis Marca dog, at belgieren står til at gå glip af sit første El Clásico-opgør, fordi han simpelthen ikke kan nå at blive klar. 

Ifølge avisen har Hazard været igennem en undersøgelse, som har bekræftet, at han er ude af opgøret den 18. december. Ved undersøgelsen kunne Real Madrid-lægerne således konstatere, at skaden var mere alvorlig end først antaget.