Video : Tipsbladet
Generelle

Ekspert overrasker: Denne spiller er den bedste angriber i Premier League

Der er ikke mangel på farlige angribere i Premier League, men ifølge Gary Neville er Roberto Firmino dem bedste af dem allesammen.

Sergio Agüero. Mohamed Salah. Pierre-Emerick Aubameyang. Harry Kane. Sadio Mané. 

Der er mange verdensklasseangribere, der slår sine folder i Premier League, men den bedste af dem alle er Liverpool-brasilianeren Roberto Firmino.

Hylder brasilianer
Sådan lyder det nu i hvert fald fra den tidligere Manchester United-kaptajn Gary Neville, der i dag arbejder som ekspert for Sky Sports.

Roberto Firmino nettede ikke i søndagens 3-1-sejr over Manchester City, men Neville er alligevel fuld af beundring for brasilianeren.

- Liverpools fronttrio er magisk. Det er en fornøjelse at se dem i aktion. I mine øjne er Firmino den bedste angriber i ligaen. Hvis du sagde til mig, at jeg kun måtte vælge én angriber til mit hold, så ville jeg vælge ham, lyder det fra Neville.

Rent statistisk har Firmino ikke gjort sig bemærket i denne sæson, men brasilianeren er kendt for sin evne til at sætte holdkammeraterne i scene. Brasilianeren har indtil videre lavet tre mål og tre assists i 12 ligakampe i denne sæson.