Video : Tipsbladet
Generelle

Engelsk medie: Inter hæver deres bud på Eriksen

I de svære forhandlinger med Tottenham har Inter angiveligt hævet deres bud på Christian Eriksen i håbet om, at der kan landes en aftale i dette transfervindue

Inter vil gerne have Christian Eriksen nu, men Tottenham vil ikke sælge ham billigt. Det er den store udfordring i de igangværende forhandliger mellem de to klubber, som har den danske stjerne i centrum. 

Tottenham-formand Daniel Levy er notorisk hård at forhandle med, og han har smækket et prisskilt på 150 millioner kroner på Eriksen, selvom han har kontraktudløb til sommer. Så meget vil Inter ikke betale, når de kan få ham gratis om et halvt år, og derfor har parterne være et stykke fra hinanden.

Tidligere har Inter efter sigende budt 75 millioner kroner, men Tottenham vil altså have det dobbelte. Nu prøver den italienske storklub dog med et nyt bud. Det skriver Sky Sports.

Det bud skulle lyde på 11 millioner pund, cirka 100 millioner kroner, plus diverse bonusser, hvilket sender buddet nærmere det leje, som Daniel Levy og Tottenham forlanger. 

Christian Eriksens agent, Martin Schoots, skal ifølge Sky Sports oplysninger mødes med Daniel Levy i morgen med håb om, at forhandlingerne snart kan slutte, så danskeren fortsætte karrieren i Serie A.