Video : Tipsbladet
Generelle

Guardiola går i flæsket på Liverpool-stjerne: Han har hang til skuespil

Pep Guardiola har varmet op til søndagens brag på Anfield ved at omtale Liverpool-stjernen Sadio Mané som en skuespiller.

Sadio Mané blev lørdag den store helt for Liverpool, da senegaleseren dybt inde i overtiden headede sejrsmålet i netmaskerne i udekampen mod Aston Villa.

Dermed bevarede Jürgen Klopps tropper forspringet på seks point ned til Manchester City, der indtager andenpladsen.

Tendens til film
Og efter den dramatiske dag - hvor Manchester City også vendte et truende nederlag til en sejr mod Southampton - kom Guardiola med en noget blandet kompliment til Sadio Mané.

- Det er sket mange gange, det som Liverpool gjorde i dag. Det er fordi, at Mané er et særligt talent. Nogle gange filmer han og nogle gange viser han sit talent ved at score utrolige mål i det sidste minut. Han er et talent, lyder det ifølge BBC Sport fra Guardiola.

En særlig karakter
Guardiola mener ikke, at Liverpools sene comeback mod Aston Villa var et resultat af held.

- Hvis det sker én eller to gange, så kan man sige, at de var heldige. Men det er sket mange, mange gange i de seneste to sæsoner. Mange, mange gange. De har en særlig karakter. 

Fokuserer på sig selv
Guardiola og City gæster Anfield på søndag, og spanieren er klar over, at der venter lidt af en opgave.

- Vi ser på os selv. Vi ved, hvilket hold, vi møder. Jeg tror, at de har vundet 10 og spillet én uafgjort. I næste uge tager vi til Anfield, hvor vi vil spille mod dem. 

Manchester City har ikke vundet en ligakamp på Anfield siden 2003.