Video : Tipsbladet
Generelle

Klopp har særlig klausul i kontrakten: Liverpool skal hjælpe tyskeren efter exit

Jürgen Klopp forlængede for nyligt sin kontrakt med Liverpool indtil 2024, og tyskeren har sikret sig en klausul, der betyder, at den engelske klub skal hjælpe ham, når han en dag forlader Anfield.

Jürgen Klopp har en unik klausul i sin Liverpool-kontrakt, der betyder, at den engelske klub skal hjælpe tyskeren, når han en dag forlader Merseyside-klubben.

Det er den engelske avis The Independent, der kan afsløre eksistensen af den særprægede klausul. 

Jürgen Klopp underskrev tilbage i december en forlængelse af sin kontrakt, der nu løber helt indtil 2024. Tyskeren førte som bekendt Liverpool til triumf i Champions League i sidste sæson, mens alt tyder på, at Liverpool i denne sæson vinder Premier League.

En speciel aftale
Alt tyder således på, at Jürgen Klopp har til sinde at tage et længere ophold i den engelske klub, som han kom til i 2015. Og derfor har Liverpool altså accepteret at hjælpe Klopp, når tyskeren en dag vælger at forlade klubben.

Den specielle klausul betyder, at Liverpool skal hjælpe med Klopp med at vende tilbage til Tyskland på hans betingelser. De præcise detaljer ligger ikke fast, men der vil sandsynligvis være tale om assistance, hvad angår boligjagt og lignende. Der er tale om en speciel klausul, idet de første klubber efter kontraktudløb ikke bærer noget ansvar for tidligere trænere.

Jürgen Klopp er tidligere blevet kædet sammen med Bayern München, såvel som det tyske landshold.