Video : Tipsbladet
Generelle

Klopp om fremtiden: Drømmen er at have et hold fuld af 'Scousers'

Jürgen Klopp håber på, at han en dag kan stille et hold udelukkende bestående af spillere fra Liverpool.

Jürgen Klopp har siden sin ankomst i 2015 fået bygget et utroligt hold op i Liverpool, som man i dag kan kalde verdens bedste - uden endda at modtage mistroiske blikke. 

Tyskeren skal samtidig have ros for ofte at have givet spilletid til akademispillere, herunder Trent Alexander-Arnold, som har udviklet sig til en af verdens bedste højrebacks. 

Efter mesterskabet blev sikret for nylig, er der ligeledes blevet plads til unge talenter, som Curtis Jones, Harvey Elliot og Neco Williams. 

For Klopp er der da heller ingen tvivl om, at det skal være en del af Liverpool-ånden at spille unge spillere. 

- Vi vil gerne være en klub, hvor alle med en Scouse-sjæl vil spille. Hvis du har talent og er klar til at arbejde, så vil vi have dig her. Derfor bliver vi nødt til at vise, at der findes en vej til førsteholdet, lyder det fra Klopp ifølge Goal. 

- Drømmen på længere sigt er at have et hold fuld af Scousers (Liverpool-beboere, red.) Hvorfor ikke? De ville kæmpe som sindssyge.