Video : Tipsbladet
Generelle

Koeman om Barça-stjerne: Jeg er glad for, at han ikke er glad

Ronald Koeman er tilfreds med, at Miralem Pjanic er utilfreds i Barcelona.

Det har været småt med spilletid for Miralem Pjanic, siden den bosniske midtbanespiller i sommer skiftede Juventus ud med Barcelona. 

Den 30-årige Pjanic er blot startet inde i én ligakamp for Barcelona efter skiftet fra Juventus - og den kamp tabte Barcelona til Atlético Madrid. 

Godt, at Pjanic er utilfreds
Pjanic har således primært spillet i Barcelonas Champions League-kampe, og i sidste uge udtalte bosnieren så, at han ikke er glad for den mængde spilletid, han får. Og forud for aftenens hjemmekamp mod Real Sociedad har Ronald Koeman så kommenteret kritikken fra Pjanic. 

- Miralem sagde vist i sidste uge, at vi havde talt om hans situation, samt om de ting, han skal blive bedre til. Jeg kan godt lide hans attitude, for det er ikke godt at have en spiller, der er glad for ikke at spille. Det er ikke godt at have spillere, der er glade for at sidde på bænken. Alle må arbejde hårdt for at tilkæmpe sig en plads på holdet, lyder det ifølge Diario SPORT fra Koeman.