Video : Tipsbladet
Generelle

Leicester-boss til Pochettino: Din ferie er slut

Brendan Rodgers har nu opfordret Mauricio Pochettino til snart at finde sig et job igen.

Mauricio Pochettino var mandag inviteret i Sky Sports-studiet som ekspert, i forbindelse med dækningen af opgøret mellem Leeds og Leicester. 

Og efter Leicesters 4-1-sejr havde Brendan Rodgers i løbet af sit interview overskud til at sende en hilsen til sin trænerkollega, der altså sad i studiet. 

- Forrsten, så er Mauricios ferie altså slut nu, så han er nødt til at komme tilbage på arbejde, lød det således fra Rodgers.

- Han er en glimrende træner. Det er selvfølgelig rart nok at få en pause og rejse rundt i verden. Men du er nødt til at komme tilbage på pinden.

Håber på snarlig retur
Mauricio Pochettino, der i november 2019 blev fyret i Tottenham, slog da også fast, at han håber på at få et nyt job snart.

- Jeg er altid klar til at vende tilbage og blive involveret i spillet igen. Jeg håber på at vende tilbage snart, så vi kan genoptage arbejdet. Jeg ser frem til at vende tilbage. Jeg elsker den her sport. Men det er svært. Vi er i gang, og vi arbejder på ting. Det er sådan, det er. 

Mauricio Pochettino har været rygtet til en lang række klubber, herunder Manchester United, Real Madrid, Barcelona, Juventus, PSG, Manchester City og Chelsea.