Video : Tipsbladet
Generelle

Liverpool-legende var pinligt berørt: Vi må ikke synke ned på Tottenhams niveau

Den tidligere Liverpool-stjerne Jamei Carragher var rasende over, at Merseyside-klubben forsøgte at få del af en corona-hjælpepakke i sidste uge.

Liverpool lavede i sidste uge et kæmpemæssigt pr-selvmål, da klubben meldte ud, at man ville søge om kompensation fra den britiske regering som en del af en corona-hjælpepakke, så man kunne sende medarbejdere på orlov.

Det medførte kritik fra mange sider, og flere tidligere Liverpool-stjerner slog blandt andet fast, at hjælpepakken ikke var henvendt til megarige virksomheder. 

Havde forventet det af Tottenham og Newcastle
Jamie Carragher var et af de kritiske klubikoner, og den tidligere forsvarsprofil erkender, at han er lettet over, at Liverpool mandag foretog en decideret uvending, og meldte ud, at man alligevel ikke ville søge om kompensation.

- Mit håb var, at der stadig var tid til at ændre beslutningen. Jeg var vred. Liverpool ligger nummer ét i tabellen i øjeblikket, de er verdensmestre, og det kører for dem på så mange måder. Folk ser klubben som en slags rollemodel. Jeg kunne ikke tro, at de kunne forkludre sådan en ting på så voldsom vis, lyder det ifølge Sky Sports fra Carragher.

- Som Liverpool-fan var jeg pinligt berørt. Tottenham og Newcastle havde allerede gjort det, og det havde jeg også forventet af dem. Fodboldverdenen havde forventet, at Daniel Levy og Mike Ashley ville agere sådan. Men folk havde ikke forventet det fra Liverpool, som under klubbens ejere har forsøgt at skabe en anden selvforståelse. Jeg er meget glad for, at de har ændret beslutningen.