Video : Tipsbladet
Generelle

Lyon-direktør: Fekir er den eneste mulige afgang

Den nye fodbolddirektør og klublegende, Juninho, understreger, at det kun er anføreren, der kan forlade klubben.

Denne sommer har Lyon sagt farvel til både Ferland Mendy og Tanguy Ndombele, som er skiftet til henholdsvis Real Madrid og Tottenham. Også Nabil Fekir er rygtet væk, og klubbens fodbolddirektør og klublegende, Juninho, understreger, at anføreren kan forlade klubben.

- For nu er Fekir den eneste mulige afgang, siger han ifølge Goal.com og tilføjer:

- Jeg har snakket med ham. Det handlede om personlige ting – om hans liv. Jeg oversatte for træneren, som godt kan lide ham.

Lyon har fået ny cheftræner i brasilianske Sylvinho, og sammen håber de to at overbevise den 25-årige franskmand om at blive i klubben, men Juninho erkender, at det ikke bliver let.

- Det er svært at overbevise ham om at fortsætte – han er en verdensmester og hans årgang har forladt klubben. Intet er afgjort, men det er sandheden, fortsætter han og understreger:

- Vi vil gerne beholde ham.

Tidligere har Nabil Fekir været rygtet tæt på Liverpool, men også Arsenal bejler til den tekniskstærke offensivsspiller