Video : Tipsbladet
Generelle

Mbappé afslører: Disse to spillere var mine største idoler

Kylian Mbappé har igangsat et projekt, der skal hjælpe 98 børn med at få en god start på tilværelsen. I den forbindelse blev stjernen stillet et par spørgsmål om sin egen karriere.

Kylian Mbappé lancerede mandag et projekt, der skal hjælpe børn mellem ni og 16 år, og i den forbindelse blev PSG-stjernen stillet en række spørgsmål.

Mbappé er nu selv blevet et idol for utallige unge fodboldspillere, og franskmanden blev derfor blandt andet spurgt, hvem hans største idol var, da han voksede op.

- Jeg har haft forskellige faser. Som barn var det Zidane. Hvis du er en dreng, og du er fransk, så er Zidane dit idol. Derefter vil jeg sige Cristiano. Jeg har været heldig nok at spille mod ham. Og derefter vil jeg sige brasilianerne, på grund af den måde, de spiller. Jeg ønsker at efterlade et aftryk, som afspejler mine værdier. Jeg vil efterlade et aftryk i fodboldens historie, lød det ifølge Marca fra Mbappé.

Håber på succesfuld sommer
Kylian Mbappé, der i 2018 vandt VM med Frankrig, blev desuden spurgt, hvad han drømmer om nu.

- Jeg ønsker at vinde The Treble. Det ville ikke være dumt. Champions League med PSG og så EM og OL med Frankrig.