• Vær med hvor og når det sker og deltag i debatterne - følg Clbold på:
Hold dig opdateret - følg Clbold på:
Generelle gram

- Med Eriksen har Inter et hold, der kan spille lige op med alle i Europa

Foto: Getty Images

Ifølge den tidligere Inter-angriber Nicola Ventola har Christian Eriksens indtog på Antonio Contes mandskab betydet, at Milano-klubben nu har et meget slagkraftigt hold.

Af gram

Ifølge den tidligere Inter-angriber Nicola Ventola er det en skam, at Antonio Contes mandskab dummede sig i Champions League i efteråret, hvor en nulløsning mod Shakhtar Donetsk betød et europæisk exit i sidste spillerunde.

- Jeg er enig med Conte, der sagde, at det nuværende Inter-hold ville kunne spille for at vinde Champions League. Inter har fundet den rette startellever, lyder det, ifølge Bobo TV, fra Ventola.

- Hvad angår spillemæssig kvalitet, så har de, siden Eriksens indtog, været et hold, der mentalt og spillemæssigt, kan spille lige op med ethvert hold i Europa. Lukaku er i top tre i verden, ikke top fem.

En mærkelig duo
Også Calciomercato har efter Genoa-kampen peget på, at Inter-holdet havde brug for Eriksen. 

- Inter havde brug for to spilfordelere. Det var nødvendigt, fordi mange hold havde luret, at man ved at sætte en mand på Brozovic i udpræget grad kunne begrænse kroatens betydning for sit hold. Kroaten er instinktiv. Han bliver let vred, især når han ikke kan røre bolden så ofte, som han ønsker. Det var for stort et pres at lægge på hans skuldre at gøre ham til hovedansvarlig for opbygningen af Inters angreb. Noget, som Inter ofte betalte prisen for. Tingene ændrede sig, da Eriksens tilvænningsperiode sluttede, og da Conte besluttede sig for at stole nok på ham til at smide ham ind i hjertet af holdet, skriver Calciomercato således.

- De seneste par kampe har understreget én vigtig ting: Den mærkværdige duo fungerer, og Eriksen passer til Contes projekt. Når både kroaten og danskeren er på banen, går Inters opbyggende spil ikke i stå, og opbygningen bagfra har en helt anden kvalitet, når man skal spille sig ud af modstanderens presspil. En gave til et hold, der tidligere havde svært ved at finde frirum mod hold, der stod langt tilbage. Kampen mod Genoa viste, at Inter var i stand til at rette op på en tidligere svaghed. Det blev gjort ved at bruge en duo, der indtil for nyligt ikke så ud til at fungere sammen, men som nu er central for Antonio Contes Inter. 

Inters næste kamp er på torsdag mod Parma. 

-----
Få de bedste spilforslag hos Oddsavisen.dk for bare 29,- kr/md  - brug koden Tip2020 ved betaling.

Fokus

Optakt: Benfica - Ajax
Optakt: Benfica - Ajax

Ajax kan med en sejr i Lissabon sikre sig en plads i ottendedelsfinalerne. Kasper Dolberg har stadig sit første mål i turneringen til gode, og der findes næppe en bedre anledning end denne for dans...

Optakt: Napoli - Paris Saint-Germain
Optakt: Napoli - Paris Saint-Germain

Franskmændene ligger på tredjepladsen i gruppe C med fire point efter tre runder, og har derfor brug for et godt resultat tirsdag aften mod et Napoli-hold, der var uheldige med ikke at vinde i det ...

Optakt: Atlético Madrid - Dortmund
Optakt: Atlético Madrid - Dortmund

Diego Simeones tropper har i den grad brug for at revanchere sig efter 4-0-afklapsningen i Tyskland for to uger siden. Men spanierne kan få meget svært ved at nå førstepladsen, selv med en sejr i t...