Video : Tipsbladet
Generelle

Mourinho håner Solskjær: Jeg vil også have et job, hvor alt handler om fremtiden

Den tidligere Manchester United-boss José Mourinho stikker til sin afløser Ole Gunnar Solskjær, som ifølge portugiseren har lavet et formidabelt stykke PR-arbejde.

José Mourinho fik i december sparket i Manchester United, og portugiseren blev som bekendt afløst af Ole Gunnar Solskjær, der heller ikke har har haft stor succes.

Manchester United ligger i skrivende stund på 13. pladsen i Premier League, men Solskjær ser umiddelbart ikke ud til at læne sig op ad en fyreseddel. 

Har lavet god PR
José Mourinho er i disse dage ansat som ekspert på Sky Sports, og i forbindelse med Liverpool-kampen indikerede portugiseren, at Solskjær primært har formået at holde fast i sit job, fordi han taler meget om at planlægge langsigtet.

- De har lavet noget god PR i ugens løb, for at gøre det tydeligt, og for at skabe en god atmosfære til kampen. Jeg vil prøve at få sådan et job, som Ole har, hvor jeg hele tiden kan tale om fremtiden. I mine øjne er det en fantastisk situation. En tre-årig kontrakt... fremtiden... de unge spillere. I mine øjne er det glimrende arbejdsforudsætninger at have i sådan en stor klub, lød den ironiske udmelding fra Mourinho i studiet.

To sejre i ni kampe
I søndagens opgør mod ærkerivalerne fra Liverpool var Solskjærs tropper tæt på at hente sejren, men Adam Lallana fik udlignet for gæsterne i slutminutterne.

Dermed har Manchester United stadig kun hentet to sejre i de første ni kampe.