Video : Tipsbladet
Generelle

Nedved langer ud efter Juventus-kritikere: For nemt

Den tjekkiske Juventus-legende er ikke imponeret over den kritik, der rammer Juventus i disse dage.

Juventus har ikke være så dominerende i begyndelsen af sæsonen, som man tidligere hare set, og det har fået kritkken til at hagle ned over klubben.

Flere mener, at Juventus har brugt for mange unge spillere og ikke holdt fast i kernen, men det giver klubbens vicepræsident ikke meget for.

- Det var nemt at forudse problemerne, eftersom vi har ændret meget på holdet. Derudover havde vi ikke meget forberedelse inde sæsonen, så vi er nødt til at eksperimentere løbende, fortæller Nedved til Sky Sport Italia.

Den tjekkiske legende peger også på skader hos nogle af klubbens profiler, selvom han ikke vil bruge det som undskyldning.

Senest har Cristiano Ronaldo været ude i nogle uger, efter han blev testet positiv for corona.

- Jeg har talt med ham, så jeg ved, hvor frustreret han er. Han har det godt, og derfor vil han spille. Jeg kan godt forstå hans frustrationer.

I portugiserens og andre rutinerede krafters fravær er det en ung startopstilling mod FC Barcelona onsdag, hvor spillere som Federico Chiesa, Dejan Kulusevski, Rodrigo Bentancur og Merih Demiral er med.

- Vi ville helst have spillet de unge spillere ind stille og roligt, som vi altid har gjort, men der er nogle erfarne spillere, som ikke ønskede at blive og hjælpe de unge spillere med deres gennembrug. Vi var derfor nødsaget til at ændre taktikken, men det forsøger vi gerne, og det er spændende, lyder det fra Pavel Nedved, der godt kan lide dagens startopstilling.

Vicepræsidenten blev også spurgt ind til rygterne om den - måske - kommende europæiske superliga, men det ønskede han ikke at udtale sig om og henviste i stedet til klubbens præsident.