Video : Tipsbladet
Generelle

Neymar bekræfter: Jeg var ikke glad - jeg ville væk

Neymar bekræfter nu, at han var opsat på at forlade Paris Saint-Germain i sommer.

Neymar blev i sommer sat i forbindelse med en retur til Barcelona, men Paris Saint-Germain var ikke villige til at lade brasilianeren gå. 

Superstjernen måtte derfor blive i Paris, hvor fansene ikke just bakkede ham op. 

Kærligheden kommer tilbage
Neymar, der i disse uger sidder ude med en skade, har dog forståelse for fansene. 

- Det kommer tilbage. Kærligheden kommer tilbage, håber jeg. Det er normalt. Jeg forstår deres følelser. Jeg prøver at forstå det, de føler. Men jeg vil også bede dem om at forstå mig. Når du ikke er glad - lige meget hvad du arbejder med - så vil du forsøge at komme væk, og arbejde et andet sted og skifte job. Det var det, jeg ønskede, men i sidste ende blev jeg. Og som jeg har sagt, så vil jeg gøre mit bedste. Det var derfor, at jeg lavede sammenligningen med et forhold mellem en mand og en kvinde. Det er en del af et forhold, at man skændes. Derefter begraver man stridsøksen, og kærligheden kommer tilbage, lyder det ifølge Otro fra Neymar. 

- Jeg er en spiller i den her klub, og jeg er professionel. Jeg vil give mit bedste for Paris. Jeg vil 100 procent sikkert hjælpe Paris med at vinde, især i Champions League.