Video : Tipsbladet
Generelle

Rasende Martial sviner Mourinho

Anthony Martial er overhovedet ikke tilfreds med den behandling, han modtog fra José Mourinho, da portugiseren stod i spidsen for Manchester United.

Anthony Martial taler nu ud om sit forhold til den daværende Manchester United-træner, José Mourinho, mens portugiseren stod i spidsen for klubben. 

Mourinho kritiserede flere gange Martial i medierne for hans præstationer på banen, og forsøgte i løbet af sommeren 2018 at erstatte franskmanden med Ivan Perisic i Inter.

Den behandling er Martial slet ikke tilfreds med, fortæller han nu. 

- Det er sandt, at jeg havde foretrukket, at han havde fortalt mig det direkte - der var ingen grund til at sige det foran alle. Efter det, havde jeg helt sikkert lyst til bevise, at han var forkert på den, siger Martial til RMC. 

- Han startede mig ikke inde i de første få kampe, og hver eneste gang, jeg blev indskiftet, scorede jeg. Til sidst sagde han endeligt 'se, nu forstår du hvad jeg mente'. Han gik mig meget på. Jeg ville bare vise ham, at jeg fortjente at være på banen. 

Under Ole Gunnar Solskjær, er Martial blevet vist særdeles stor tillid, og han har således været fast mand som den forreste angriber på United-mandskabet i denne sæson.