Video : Tipsbladet
Generelle

Real Madrid-spiller om Mbappé: Han bør tage hertil

I Real Madrid spiller de bedste spillere, lyder det fra Dani Carvajal, der derfor ser det som oplagt for Kylian Mbappé at tage til Bernabéu.

Kylian Mbapé har længe været rygtet til Real Madrid, og Zinedine Zidane udtalte for nyligt, at han længe har 'været forelsket i' i PSG-stjernen.

Og det hvis det står til Dani Carvajal, så vil det give god mening for Mbappé at skifte til Real Madrid.

- Vi har selvfølgelig alle set, hvad kan han. Han er en af de bedste spillere. Det ville være godt at spille sammen med ham, for det her er en klub, hvor de bedste spillere bør spillere, lyder det ifølge AS fra Carvajal.

Frygter ikke lodtrækning
Real Madrid skal onsdag en tur til Camp Nou for at møde Barcelona i en kamp, der af sikkerhedsårsager blev rykket fra den oprindelige kampdato i slutningen af oktober. På det seneste har der dog igen været snak om demonstrationer og uro.

- Vi forholder os i ro. Vi ønsker, at kampen bliver spillet med højst mulig sikkerhed. Hvorvidt det var en fejl at udsætte den, det ved vi ikke. Det er nemt at være bagklog. 

Real Madrid risikerer at møde hold som Liverpool, Juventus eller Manchester City, når der på mandag trækkes lod til 1/8-finalerne i Champions League. Det har dog ikke ødelagt Carvajals nattesøvn.

- Vi tager lodtrækningen med ro. Jeg ved, at ingen har lyst til at trække os.