Video : Tipsbladet
Generelle

Ronaldo anbefaler United-stjerne til Juventus-ledelsen

Cristiano Ronaldo appellerer nu til Juventus-ledelsen om at hente Paul Pogba til klubben.

Paul Pogba blev i løbet af sommeren rygtet kraftigt væk fra Manchester United, blandt andet på grund af udtalelser fra Pogbas side, der skabte usikkerhed om hans dedikation til United. 

Den franske verdensmester blev især rygtet til Real Madrid, men på det seneste forlyder det fra flere medier, at en tilbagevenden til Juventus også kunne være aktuel. 

Nu kommer Cristiano Ronaldo så med sin støtte til Pogbas transfer til Torino-klubben, med en appel herom til Juventus' sportsdirektør. Det skriver AS. 

Ifølge avisen, håber Juventus på at kunne tilbyde en række spillere til United, for at sænke transferbeløbet, herunder navne som Danilo, Emre Can, Sami Khedira, Paulo Dybala eller Mario Mandzukic. 

United vil gøre meget for ikke at miste Pogba, men er samtidig desperate efter en angriber, og derfor er klubben villige til at diskutere både Mandzukic og Dybala, som en del af en handel. Det vil dog stadig kræve en kolossal økonomisk kompensation fra Juventus' side.