Video : Tipsbladet
Generelle

Ronaldo overrasker: Han bør vinde Ballon d'Or

Ifølge den tidligere Inter- og Real Madrid-stjerne Ronaldo er det hverken Messi, Lewandowski eller Jorginho, der har fortjent at vinde Ballon d'Or i år.

Lionel Messi er i øjeblikket bookmakernes favorit til at vinde Ballon d'Or i 2021, tæt forfulgt af Robert Lewandowski og Jorginho. 

Ifølge den tidligere brasilianske verdensmester Ronaldo bør ingen af de tre favoritter dog tildeles den prestigefyldte pris. Således bør Ballon d'Or i stedet gå til en franskmand, der har været flyvende i de seneste måneder. 

- Benzema er utvivlsomt den spiller, som jeg mener bør vinde Ballon d'Or. Den bedste angriber, har spillet på et brutalt niveau i 10 år, og han er først og fremmest en mester. Synes I ikke? lyder det således på Facebook fra den i dag 45-årige Ronaldo, der selv vandt Ballon d'Or i 1997 og 2002.

Karim Benzema har da også været flyvende i denne sæson, hvor den 33-årige franskmand har leveret 10 mål og syv assister i 10 kampe for Real Madrid. Under EM scorede Benzema desuden fire gange, mens Real Madrid-stjernen også nettede i både semifinalen og finalen, da Frankrig i sidste uge vandt Nations League.

Robert Lewandowski argumenterede for et par dage siden for, at han har fortjent at vinde Ballon d'Or i år. Læs mere om det her