Video : Tipsbladet
Generelle

Ronaldo spørger sine fans til råd om ny opsigtsvækkende frisure

Juan Cuadrado er tilhænger af Cristiano Ronaldos nye frisure, mens Mehdi Benatia har svært ved at skjule, at han ikke er tilhænger.

Cristiano Ronaldo har i årenes løb eksperimenteret med en lang række forskellige frisurer, og den portugisiske superstjerne er på det seneste begyndt at bede sine fans om deres vurdering, når han har være til frisøren.

For en måned siden delte Juventus-stjernen således et billede af sin nye frisure på Instagram, hvor han spurgte sine følgere, om frisuren var godkendt. 

Hånet af Benatia
Og nu har Cristiano Ronaldo altså igen været et smut forbi sin frisør. Ronaldo har i et par måneder haft en hestehale, men nu har portugiseren valgt at lade krøllerne få frit løb.

På Instagram har Cristiano Ronaldo delt et billede, hvor han sidder sammen med Juventus-holdkammeraten Juan Cuadrado. Colombianeren havde inden da allerede selv delt billedet, hvor kantspilleren opfordrede Ronaldo til ikke at klippe krøllerne væk.

Ronaldo delte derefter selv billedet, hvor han altså spurgte, hvad hans følgere synes.

- Hvad synes I om mit look, ligesom min bror Panita (Cuadrado, red.)?

Cristiano Ronaldos tidligere holdkammerat i Juventus, Mehdi Benatia, var hurtig til at reagere med grine-emojis og emojis, der tager sig til hovedet, hvilket indikerer, at forsvarsspilleren ikke er tilhænger af Ronaldos nye look.

Ronaldos opslag har dog i alt fået over otte millioner 'likes'.