Video : Tipsbladet
Generelle

Schmeichel langer ud efter VAR: Jeg er ikke fan

Kasper Schmeichel er ikke fan af VAR, som ifølge danskeren særligt har sine mangler for tilskuerne på stadion.

Videosystemet VAR har i denne sæson gjort sit indtog i Premier League med blandet succes. Og den danske landsholdsmålmand Kasper Schmeichel er ikke fan. 

Det fortæller han i et interview med BBC

- Jeg er personligt ikke fan af VAR. VAR har en plads i fodbolden, men jeg mener ikke, at det er klar til at blive brugt endnu. De har ikke fundet ud af, hvordan det skal håndteres på stadion, og derfor står der lige nu bare en mand og holder på sit øre, mens alle sidder og tænker over, hvad der mon foregår, siger Leicester-keeperen og fortsætter:

- Man kan med det samme mærke frustrationen blandt tilskuerne, når de kan se på storskærmen, at der er VAR. Det skyldes at både fans og spillere er ude af processen.

I interviewet forholder Kasper Schmeichel sig også både til Brendan Rodgers, Leicesters unge spillere og sin fortid i Manchester City. Hele interviewet kan ses her.

Leicester City ligger på 3. pladsen i Premier League efter de første 26 spillerunder.