Video : Tipsbladet
Generelle

Se listen: De 10 bedste spillere i Premier League i det seneste årti

Manchester City dominerer listen over de bedste Premier League-spillere fra 2010 til 2019.

Vi nærmer os udgangen af et årti, og den engelske avis Daily Mirror har i den anledning valgt at se tilbage på, hvilke spillere, der har domineret Premier League fra 2010 til 2019.

Listen er ikke overraskende domineret af spillere fra Manchester City. Manchester-klubben har vundet hele fire engelske mesterskaber i det seneste årti. 

City-stjerner i toppen
På førstepladsen finder vi Sergio Agüero, der siden ankomsten fra Atlético Madrid i 2011 har formået at score 172 Premier League-mål. Argentineren sikrede desuden Manchester City klubbens første mesterskab siden 1968, da han i 2012 scorede det berømte mål mod Queens Park Rangers i overtiden.

På andenpladsen er Agüeros holdkammerat, David Silva, mens den tidligere City-kaptajn Vincent Kompany indtager tredjepladsen.

Eden Hazard, der vandt to mesterskaber med Chelsea, er at finde på fjerdepladsen.

Top 10: De bedste spillere i Premier League 2010-2019:



Nummer  Spiller Klub
1 Sergio Agüero Manchester City
2 David Silva Manchester City
3 Vincent Kompany  Manchester City
4 Eden Hazard Chelsea
5 David de Gea
Manchester United
6 Yaya Touré Manchester City
7 Harry Kane Tottenham
8 James Milner Liverpool
9 Gareth Bale Tottenham
10 Luis Suárez Liverpool

(Kilde: Daily Mirror).