Video : Tipsbladet
Generelle

Småpenge: Så meget kostede Leicesters mesterskabsvindende startellever

Det var ikke de store penge, der blev brugt på Leicester-startopstillingen i 2015/16-sæsonen, hvor 'The Foxes' løb med Premier League-titlen.

Det var en af de allerstørste sensationer i fodboldhistorien, da Leicester i 2016 sikrede sig Premier League-titlen, hvilket ikke mindst understreges af de forholdvist små mængder penge, som det kostede at sammensætte startsopstillingen. 

Ifølge tal fra BBC, kostede verdensstjerner som N'Golo Kanté, Riyad Mahrez og Jamie Vardy blot 59 millioner kroner til sammen. Samlet set kostede de elleve spillere - der som regel startede inde - 185 millioner kroner. 

Leicester-startopstillingens værdi 2015/16:

Kasper Schmeichel - købt i Leeds United for 10 millioner kroner

Danny Simpson - købt i Queens Park Rangers for 17 millioner kroner 

Wes Morgan - købt i Nottingham Forest for 8 millioner kroner

Robert Huth - købt i Stoke City for 25 millioner kroner

Christian Fuchs - hentet i Schalke 04 på en fri transfer

Riyad Mahrez - købt i Le Havre for 33 millioner kroner

Danny Drinkwater - købt i Manchester United for 8 millioner kroner

N'Golo Kanté - købt i Caen for 47 millioner kroner

Marc Albrighton - hentet i Aston Villa på en fri transfer 

Shinji Okazaki - købt i Mainz 59 millioner kroner

Jamie Vardy - købt i Fleetwood for 8 millioner kroner