Video : Tipsbladet
Generelle

Spurs henter 19-årigt supertalent på Deadline Day

Tottenham forventes at kunne præsentere Ryan Sessegnon i dag.

Tottenham er blevet enige med Fulham om en pris for den 19-årige Ryan Sessegnon, og det forventes at handlen realiseres torsdag, som er Deadline Day i England. Det reporterer Sky Sports.

Det engelske stortalent har længe været i kikkerten hos Mauricio Pochettino, og de to klubber er nu blevet enige om en pris på 202 millioner kroner. Prisen kan stige til 243 millioner kroner. Josh Onomah ryger til Fulham, som en del af transferen.

God debutsæson
Sessegnon imponerede for Fulham i sin første sæson i Premier League, hvor han opnåede hele 35 kampe. 

Sessegnon kom også i aktion for det engelske U21-landshold under sommerens EM-slutrunde.

Travl dag
Det kommer til at blive en travl dag for Tottenham-ledelsen i dag.

Ifølge Sky Sports er klubben således også blevet enige med Real Betis om en pris på 445 millioner kroner for midtbanespilleren Giovani Lo Celso.

Derudover forhandler klubben også med Sporting om Bruno Fernandes, ligesom man forhandler med Juventus-stjernen Paulo Dybala. Tottenham blev tirsdag enige med Juventus om en pris på 521 millioner kroner for argentineren. 

Philippe Coutinho har til gengæld afvist et lejeophold i Tottenham.

Husk, at du i vores liveblog kan følge med i alle handler og rygter på denne Deadline Day, hvor transfervindet lukker for de engelske klubber klokken 18 dansk tid.