Video : Tipsbladet
Generelle

Stenrig nigerianer slår fast: Vil købe denne engelske topklub i 2021

En stor del af Arsenals fans er utilfredse med klubbens nuværende amerikanske ejere. Til næste år kan London-klubben dog ende med at komme på nigerianske hænder.

Den nigerianske milliardær Aliko Dangote melder nu ud, at han vil forsøge at købe Arsenal næste år.

Dangote, som er vurderet til at være Afrikas rigeste mand, har en formue på 74 milliarder kroner. Det skriver avisen London Evening Standard fast.

Skal have afsluuttet andre projekter først
Aliko Dangote har tidligere været sat i forbindelse med en overtagelse af Arsenal, som i øjeblikket er ejet af Kroenke Sports & Entertainment. Tilbage i 2018 sagde Dangote således, at han ville forsøge at købe Arsenal i 2020. Nu er planen dog udskudt lidt.

- Det er et hold, som jeg vil prøve at købe en dag. Men som jeg hele tiden har sagt, så har vi lige nu projekter til en værdi af 134 milliarder kroner, og det er dem, som jeg lige nu koncentrerer mig om, lyder det ifølge David Rubenstein Show fra Dangote.

- Jeg forsøger at færdiggøre arbejdet med at bygge virksomheden op, og når vi er færdige - måske engang i 2021 - så kan det måske komme på tale. Jeg køber ikke Arsenal lige nu. Jeg køber Arsenal, når jeg har afsluttet alle de her projekter. For jeg prøver at løfte min forretning til det næste niveau.

Arsenals nuværende amerikanske ejere bliver jævnligt kritiseret af klubbens tilhængere, som anklager ejerne for at være ligeglade med klubbens sportslige resultater.