Video : Tipsbladet
Generelle

Træner alene: Barcelona i dialog med ung Arsenal-stjerne

Barcelona har åbnet samtaler med den unge Arsenal-spillers repræsentanter, forlyder det.

Matteo Guendouzi er kommet ud på et sidespor i Arsenal, efter han for nogle uger siden valgte at tage kvælertag på Neil Maupay i 2-1-nederlaget til Brighton, hvilket angiveligt ikke blev taget godt imod af Mikel Arteta. 

Lige siden har Guendouzi måtte træne isoleret fra resten af førsteholdet, og franskmanden har således også været fraværende i Arsenals seneste fem kamptrupper. 

Ifølge den normalt troværdige David Ornstein fra The Athletic er Guendouzi sat til salg, og nu melder L'Equipe så, at både Inter og Atletico har spurgt ind til den unge midtbanespillers pris. 

Det er dog Barcelona, der har haft den mest konkrete dialog med spillerens repræsentanter, forlyder det. 

Arsenal kræver eftersigende i overkanten af 300 millioner kroner for Guendouzi, men London-klubben er også åben over en eventuel lejeaftale.