Video : Tipsbladet
Generelle

Trods rygter om exit: Real Madrid bekræfter forlængelse med profil

Efter en katastrofal sæson har der været tvivl om, hvorvidt Toni Kroos til sommer kunne være på vej væk fra Real Madrid. Nu ligger det dog fast, at den tyske midtbanespiller bliver i den spanske hovedstad.

Han er blevet rygtet til klubber som Manchester City og Paris Saint-Germain - men nu ligger det fast, at Toni Kroos fortsætter i Real Madrid.

Således skriver den spanske storklub mandag på klubbens officielle hjemmeside, at man har forlænget med den tyske midtbanespiller, således at kontrakten nu løber til 2023.

Har væltet sig i trofæer
Toni Kroos har været i Real Madrid siden spanierne i 2014 betalte Bayern München 186 millioner kroner for den tyske landsholdsspiller.

Og overordnet set må det siges at været gået ganske glimrende i Madrid for Kroos, der blandt andet har vundet tre Champions League-trofæer og et spansk mesterskab.

Spekulationer efter rædselsfuld sæson
Den netop afsluttede sæson har dog været katastrofal, og derfor har der været tvivl om, hvorvidt tyskeren kunne finde på at overveje et nyt eventyr.

Disse spekulationer kan der dog nu lægges låg på. 

Forlængelsen med Toni Kroos markeres med et pressemøde på Santiago Bernabéu i dag klokken 13.00.