Video : Tipsbladet
Generelle

United-legende indleder agent-karriere: Vil have Mbappé som klient

Det er ikke hvem som helst, der får lov til at arbejde som agent for Kylian Mbappé. Den tidligere Real Madrid- og Manchester United-profil David Beckham vil dog nu forsøge at overtale franskmanden.

David Beckham går med store planer i disse dage.

Englænderen, der i sin aktive karriere repræsenterede klubber som Manchester United, Real Madrid, PSG og AC Milan, står således bag en MLS-klub, der skydes i luften til foråret.

Og ifølge den engelske avis Daily Mail har David Beckham nu også planer om at blive agent.

Satser stort
Og Manchester United-legenden har angiveligt ingen planer om at repræsentere gennemsnitlige spillere. 

Det forlyder således, at David Beckham ønsker at blive agent for Kylian Mbappé.

Har startet virksomhed
Beckham startede i sidste måned virksomheden Footwork Management Ltd, og englænderen har kontakter i PSG, hvor han som bekendt sluttede karrieren.

Kylian Mbappé regnes i brede kredse for at være verdens mest eftertragtede spiller, og klubber som Real Madrid og Barcelona sættes jævnligt i forbindelse med franskmanden.