Video : Tipsbladet
Generelle

United-legende om Lukaku: Fed og uprofessionel

Romelu Lukaku får ikke særligt rosende ord med på vejen af Manchester United-legenden Gary Neville.

Romelu Lukaku skal til lægetjek i Inter klokken 12, og belgieren siger dermed farvel til Manchester United efter to år i klubben.

Lukaku får dog ikke ligefrem rosende ord med på vej ud ad døren, af den tidligere Manchester United-anfører Gary Neville.

Uprofessionel
United-legenden reagerede på Twitter på et tweet fra en United-fan, der havde ønsket Lukaku held og lykke i Inter, samt understreget, at belgieren er en ægte målræv.

- Han indrømmede, at han var overvægtig! Han vejer over 100 kilo! Han er Manchester United-spiller! Han kommer til at score mål for Inter, men mangel på professionalisme smitter, lød den kontante udmelding fra Neville.

United tildelte i går Lukaku en bøde på over tre millioner kroner, fordi belgieren udeblev fra træning. 

Romelu Lukaku nåede at score 46 mål i 92 kampe for Manchester United.