Video : Tipsbladet
Rygter

Barça-franskmand meldes tæt på udlejning til Ligue 1-klub

Barcelona er i gang med en større udrensning denne sommer, og den catalanske storklub arbejder angiveligt på at sende Samuel Umtiti til Marseille på en lejeaftale.

Samuel Umtitis karriere er gået voldsomt ned ad bakke siden VM 2018, hvor franskmanden pressede sit knæ så langt, at han har døjet med skader siden da. 

Og ifølge den spanske avis Mundo Deportivo ser det nu også ud til, at Umtiti er tæt på et Barcelona-exit efter fem sæsoner på Camp Nou. 

Ikke til Lyon
Således skriver Mundo Deportivo, at Barcelona arbejder på at sende Samuel Umtiti tilbage til Ligue 1 på en lejeaftale. Umtiti blev sidste år rygtet tilbage til sin gamle klub, Lyon, men nu forlyder det, at midterforsvarerens næste destination ser ud til at blive Marseille. 

Marseille er således angiveligt meget interesserede i at leje den 27-årige Umtiti, der i sidste sæson spillede 13 La Liga-kampe for Barcelona.