Barça klar med 800 millioner for Atletico-stjerne
Foto: Gonzalo Arroyo Moreno/Getty Images
Rygter

Barça klar med 800 millioner for Atletico-stjerne

FC Barcelona leder efter forstærkning, og har udset sig Atletico Madrids Saúl Ñíguez som det helt store mål

Det kan godt være, at FC Barcelona fører La Liga og fortsat er med i både Copa del Rey og Champions League. Men selvom det går godt for storklubben, er man ikke helt tilfredse med truppen. Derfor er der lagt op til et aktivt transfervindue til sommer, hvor holdet skal forstærkes markant. Og den catalanske storklub er allerede ved at lave ønskelisten.

I toppen af den liste står ifølge den spanske avis AS en af stjernerne hos de nærmeste forfølgere i La Liga-tabellen. Atletico Madrids Saúl Ñíguez er nemlig blevet et varmt emne på Camp Nou.

AS erfarer, at FC Barcelona er villige til at betale store penge for den 24-årige midtbanespiller. Hele 110 millioner euro, eller cirka 820 millioner kroner, skal være øremærket den spanske landsholdsspiller, der er udset til at udgøre midtbanen med nyindkøbet Frenkie de Jong, der ankommer i FC Barcelona til sommer.

Det er angiveligt ikke første gang, at FC Barcelona jagter Saúl Ñíguez. Også tilbage i 2017 var han et tema, men dengang fik Atletico Madrid i stedet overtalt midtbanespilleren til at underskrive en ny kontrakt med en frikøbsklausul på 150 millioner euro. Den pris håber FC Barcelona altså på kan forhandles lidt ned.

De er dog ikke de eneste, der jagter Saúl Ñíguez. Også engelske Chelsea har ham eftersigende på radaren, så der er muligvis lagt op til en større transferduel mellem de to storklubber, når transfervinduet åbner til sommer.