Video : Tipsbladet
Rygter

Bayern München er klar til at forhandle med Liverpool

Bayern München-direktør Karl-Heinz Rummenigge slår fast, at den sydtyske storklub gerne forhandler med Liverpool om Thiago Alcantara, hvis spanieren ønsker at tage til Anfield.

Der har i den seneste måneds tid været rygter om, at Thiago Alcantara står foran et skifte fra Bayern München til Liverpool. 

I slutningen af juni reporterede det tyske medie Sport Bild således, at den tidligere Barcelona-spiller havde trukket sig fra forhandlingerne om en forlængelse med Bayern München.

Sidenhen har også den typisk troværdige The Guardian-journalist Fabrizio Romano også reporteret, at Thiago gerne vil til Anfield

Er åben for salg
Ifølge Bild er den 29-årige Thiago nået til enighed med Liverpool om en kontrakt, og i Bayern München virker det også til, at man er klar til at forhandle om spanieren, der har kontraktudløb til næste sommer. 

- Han er en glimrende fyr, både på banen og udenfor. Vi forhandlede intenst med ham, og vi indfriede alle hans krav. Men det ser ud til, at han formentlig ønsker at prøve noget nyt her i slutningen af sin karriere, lyder det ifølge Bulinews fra Bayern München-direktør Karl-Heinz Rummenigge. 

- Vi har ingen kontakt haft med Liverpool. Men hvis han ønsker at skifte til dem, så er vi nødt til at kigge på det. Vi ønsker ikke at miste spilleren på en fri transfer næste år. Det vil jeg gerne understrege meget tydeligt.