Video : Tipsbladet
Rygter

Bayern og City kan indgå byttehandel med kantspillere

Bayern München-franskmanden Kingsley Coman kan være fortid i den tyske storklub til sommer. Tre storklubber har således vist interesse for fløjen.

Kingsley Coman har på trods af sin unge alder allerede optrådt for flere af verdens største klubber.

Den 23-årige Bayern München-fløj har således en fortid i PSG og Juventus. Og fra næste sæson af kan franskmanden måske skrive endnu en storklub på sit cv. 

Har fået mindre spilletid
Således reporterer Sky Germany, at både Real Madrid, Barcelona og Manchester City har vist interesse for Coman, der har leveret 30 mål og 33 assists i sine 147 kampe for Bayern München.

I denne sæson har Coman dog fået mindre spilletid, hvilket kan betyde et exit fra den tyske storklub.

Ifølge Sky Germany afhænger Comans fremtid af, hvad der kommer til at ske med Leroy Sané, der igennem lang tid har været rygtet fra Manchester City til Bayern München.