Video : Tipsbladet
Rygter

Donnarumma-exit under opsejling? Milan når til enighed med fransk afløser

Lille-målmanden Mike Maignan ser ud til at fortsætte karrieren i italiensk fodbold.

Gianluigi Donnarumma har igennem længere tid været rygtet væk fra Milan, og noget tyder på, at Simon Kjærs efterhånden har indset, at den italienske landsholdskeeper forlader San Siro til sommer. 

Således reporterer det franske medie RMC Sport nu, at Milan er nået til enighed med Lille om den franske målmand Mike Maignan, der altså skal afløse Donnarumma, hvis italieneren pakker kufferten til sommer. 

Donnarumma til Juventus?
Ifølge RMC Sport er der tale om en fem-årig kontrakt for den 25-årige Maignan, der har spillet for Lille siden 2015. Aftalen er afhængig af, at Donnarumma forlader Milan. Den italienske klub betaler omtrent 110 millioner kroner for Maignan, der har opnået en enkelt landskamp for Frankrig. 

Gianluigi Donnarumma har på det seneste været rygtet til Juventus, og Torino-klubbens nuværende førstemålmand, Wojciech Szczesny, har derfor været rygtet til Dortmund. Således kan der blive tale om en decideret målmandskabale, der skal gå op til sommer.