Video : Tipsbladet
Rygter

Efter brutalt overfald: Nu vil konen skilles

Det har været en kaotisk uge for den tidligere Barcelona-stjerne Eric Abidal, der nu kan konstatere, at hans hustru kræver en skilsmisse.

Det er en historie, der efterhånden har budt på en del uventede drejninger. 

Først kom det frem, at Aminata Diallo fra Paris Saint-Germains kvindehold var blevet anholdt, efter at holdkammeraten Kheira Hamraoui var blevet tæsket med en jernstang af maskerede mænd. Diallo blev efterfølgende løsladt igen.

Herefter udviklede sagen sig så noget uventet, idet det pludselig kom frem, at den tidligere Barcelona-stjerne Eric Abidal skulle afhøres i sagen. Hamraoui havde således angiveligt ringet til Abidal dagen efter overfaldet.

Krøb til korset
Ifølge El Monde kunne det desuden ikke udelukkes, at Eric Abidals hustru, Hayet Abidal, også skulle afhøres, hvilke skabte spekulationer om en mulig hævnaktion fra Hayet Abidal, idet overfaldsmændene råbte noget til Hamraoui om at 'gå i seng med gifte mænd'. 

Og nu har det franske medie RMC Sport så reporteret, at Hayet Abidal nu har søgt om skilsmisse, efter at Eric Abidal angiveligt skulle have erkendt at have haft en affære med Kheira Hamraoui. 

Der er tale om en sag, der har påvirket Paris Saint-Germains kvindehold markant. Senest blev det søndag til et 6-1-nederlag til Lyon.