Video : Tipsbladet
Rygter

Har mistet sin plads til Eriksen: Tre klubber kæmper om Inter-stjerne

Arturo Vidals tid i Inter kan blive kort. Chileneren rygtes nu væk fra Milano-klubben, hvor Christian Eriksen har overtaget hans plads.

Christian Eriksen lignede i januar en mand, der var fuldstændig færdig i Inter.

Den men 29-årige dansker har været igennem 'en sensationel omblomstring', og ligner nu en af de sikre navne på Antonio Contes holdkort. 

Og det har kostet Christian Eriksens rival på midtbanen, Arturo Vidal, der på det seneste ikke har fået den store spilletid. Chileneren, som Inter hentede i Barcelona i sommer, blev i februar omtalt som 'årets store skuffelse i Inter'.

En løntung spiller
Og ifølge den italienske avis Il Corriere dello Sport er Inter nu klar til at lytte til bud på den 33-årige Arturo Vidal, der dermed kan forlade Milano-klubben efter blot én sæson. Vidals årsløn i Inter stiger i næste sæson fra 37 millioner kroner til 48 millioner kroner, og det er i overkanten for en spiller, der ikke længere er fast starter.

Ifølge Football Italia kæmper Marseille, Galatasaray og Flamengo om Arturo Vidal, der tidligere har spillet for klubber som Barcelona, Bayern München og Juventus.