Video : Tipsbladet
Rygter

Medie: Disse fire stjerner forlader Ajax til sommer

Hakim Ziyech har allerede bekræftet sit exit, men marokkaneren bliver angiveligt ikke den eneste Ajax-profil, der siger farvel til sommer.

For et år siden kæmpede Ajax sig på sensationel vis til semifinalerne i Champions League, og hollænderne formåede, på trods af to stjernesalg, at holde på de fleste af profilerne i sommer.

Det var primært på grund af sportsdirektør Marc Overmars og direktør Edwin van der Sar, som overtalte spillerne til at forsøge at gentage bedriften i denne sæson. Sådan skulle det som bekendt ikke komme til at gå, idet Ajax røg ud af Champions League efter gruppespillet. 

Det er allerede blevet offentliggjort, at Hakim Ziyech skifter til Chelsea, men marokkaneren bliver bestemt ikke den eneste Ajax-profil, der forlader klubben til sommer. The Athletic har således talt med kilder, der fortæller, at Ajax sandsynligvis står foran en større spillerflugt til sommer. 

En større spillerflugt
Der er tale om målmanden André Onana, venstrebacken Nicolas Tagliafico, midtbanespilleren Donny van de Beek og kantspilleren David Neres. Disse profiler forventes alle med sikkerhed at være fortid i Ajax til sommer.

Derudover er der også tvivl om tvivl om fremtiden for spillere som Daley Blind, Joel Veltman, Noussair Mazraoui og Sergino Dest.