Video : Tipsbladet
Rygter

Opgiver Bale-exit: Real Madrid vil fokusere på salg af fire andre spillere

I Real Madrid vil man denne sommer fokusere på at få styrket økonomien ved at få solgt en håndfuld spillere, der ikke er i nærheden af startopstillingen.

Real Madrid er ikke gået fri af coronapandemiens negative følgevirkninger, og den spanske storklub arbejder derfor på at reparere økonomien gennem salg af flere spillere. 

Ifølge den spanske avis Diario Sport har man i Real Madrid-ledelsen dog omsider erkendt, at man ikke kan komme af med Gareth Bale. Den bænkede waliser tjener 2,9 millioner kroner om ugen i Real Madrid, og vil derfor ikke væk, uanset om han spiller eller ej.

Vil af med kvartet
Derfor har man i Real Madrid nu valgt at fokusere på at få solgt Mariano Diaz, Sergio Reguilon, Borja Mayoral og Oscar Rodriguez. Madrilenerne håber, at de fire spillere sammenlagt kan indbringe 750 millioner kroner. 

Mayoral, der har været udlejet til Levante, har angiveligt kurs mod Lazio, mens Sergio Reguilon kan være på vej til PSG. Reguilon har i denne sæson været udlejet til Sevilla. 

Mariano står bag Luka Jovic i angriberkøen, men den tidligere Lyon-angriber har en høj løn i Real Madrid, hvilket kan besværliggøre et salg.