Video : Tipsbladet
Rygter

PL-stjerne kan rykke til Bayern München til januar

Timo Werners tid i Chelsea kan meget vel være forbi om ganske kort tid.

Timo Werners situation i Chelsea er blevet drastisk forværret i denne sæson, efter at London-klubben i sommer brugte 855 millioner kroner på Romelu Lukaku.

Efter belgierens ankomst har Werner således blot fået sammenlagt ni minutters spilletid i Chelseas tre seneste kampe, hvorfor tyskeren er blevet rygtet væk fra Stamford Bridge.

Kan aflaste Lewandowski
I sidste uge skrev det tyske medie Sport1 eksempelvis, at Werner meget vel kan blive genforenet med Julian Nagelsmann næste sommer. Men ifølge Football Insider er det faktisk muligt, at Werner kan skifte til Bayern München allerede til januar. 

- Bundesliga-giganten er på udkig efter en centerforward, der kan aflaste og konkurrere med Robert Lewandowski, der i sidste måned fyldte 33 år, lyder det således fra Football Insider. 

Julian Nagelsmann kender Timo Werner fra deres fælles tid i RB Leipzig, og ifølge Football Insider er Bayern München-bossen 'en kæmpe beundrer' af den 25-årige Timo Werner, der skiftede til Chelsea sidste år. 

Timo Werner er indtil videre noteret for 12 mål i 56 kampe for Chelsea.