Video : Tipsbladet
Rygter

Real Madrid har Jadon Sancho i kikkerten: Passer perfekt til transferstrategien

I Real Madrid er man yderst interesserede i at hente Dortmund-englænderen Jadon Sancho, der har været flyvende i Bundesligaen i denne sæson.

Jadon Sancho er en af de mest eftertragtede spillere i verden, og Dortmund-englænderen har været kædet kraftigt sammen med et skifte til Premier League. 

I Real Madrid har man dog igennem flere år haft en politik om at satse på indkøb af meget unge spillere. Og derfor har madrilenerne selvfølgelig også kig på den blot 20-årige Sancho. Det skriver den spanske avis Diario AS.

Skal kæmpe med United
Allerede i sidste sæson blev Sancho rost til skyerne, men englænderen har været endnu mere skræmmende i denne sæson, hvor det indtil videre er blevet til 20 scoringer og 20 assists. Ifølge analysesiden Transfermarkt er Sancho vurderet til at koste 870 millioner kroner, på trods af den aktuelle coronaviruspandemi. 

Real Madrid kan se frem til voldsom konkurrence om Jadon Sanchos signatur. Især fra Manchester United, der, ifølge Diario AS, ser Jadon Sancho som den næste Cristiano Ronaldo. I Real Madrid håber man på, at Jadon Sancho bliver i Dortmund indtil næste sommer, hvor madrilenerne vil sætte alt ind på at hente englænderen.