Video : Tipsbladet
Serie A

Tidligere Superliga-spiller modtog dødstruler

Den tidligere Superliga-spiller Emil Holm fortæller nu, at han modtog dødstruler, efter han fik et VAR-straffe.

De er passionerede omkring fodbold i Italien, men nogle gange koger det også lidt for meget over.

I februar var den tidligere Sønderjyske-spiller Emil Holm i aktion med sit Atalanta-hold, og svenskeren vandt et straffespark for sit hold mod AC Milan, da det efter et VAR-gennemsyn blev vurderet, at Olivier Giroud havde sparket backen på armen.

Men efterfølgende var der kritik af den tidligere Sønderjyske-spiller, som flere mente havde overspillet situationen.

Siden skrev italienske medier, at det hele endte med at føre til, at Emil Holm fik dødstrusler.

Og den side af sagen bekræfter den 23-årige back nu.

- Sådan er det. Der er for og imod sociale medier. Folk sidder hjemme og skriver løs, og det er noget, vi må leve med. Men det er ikke noget, jeg tænker på, siger han til Fotbollskanalen og bekræfter, at han ikke anmeldte dødstruslerne:

- Men der var mange. Det sker i dag, desværre, selv om det ikke er acceptabelt. Det er bare noget, man må leve med.

- Jeg læser ikke så meget af det, der bliver skrevet til mig. Men det er klart, at det dukker op.

Emil Holm blev solgt fra Sønderjyske til Spezia i sommeren 2021, og han er for tiden udlejet til Atalanta, hvor det bliver til en del spilletid. Atalanta har en købsoption med i aftalen for Emil Holm.