Video : Tipsbladet
Champions League

CLBOLD.DK TV: Intens keeper-duel i Champions League

Tipsbladets Thomas Pyndt fortæller inden aftenens Champions League-brag om den ophedede målmandsduel på det tyske landshold.

(Se Thomas Pyndt fortælle om ugens forsidehistorie i Tipsbladet i videoafspilleren ovenfor).

Der er tale om en stor uge i Champions League, og ugens største kamp er selvfølgelig aftenens kvartfinalebrag mellem Barcelona og Bayern München. 

Særligt duellen mellem sæsonens to vel nok bedste spillere, Lionel Messi og Robert Lewandowski, har der været sagt og skrevet meget om. Men opgøret i Lissabon byder også på en anden interessant duel. 

De to herrer, der skal forsøge at stoppe Messi og Lewandowski, er således begge tyskere. På landsholdet er Manuel Neuer og Marc-André ter Stegen således rivaler, og dermed er der tale om en keeperduel på flere fronter fredag aften. 

Drevet til vanvid
Marc-André ter Stegen har ikke lagt skjul på, at han er frustreret over at være andetvalg på landsholdet, og at det nogle gange endda driver ham til 'vanvid' at være reserve. Barcelona-målmandens udbrud fik herefter Manuel Neuer til at udtale, at rivalens udtalelser ikke var gavnlige for holdet

Tvisten tog herefter en ny drejning, da den daværende Bayern München-præsident Uli Hoeness valgte at blande sig i debatten ved at slå fast, at den sydtyske storklub ville tilbageholde klubbens spillere fra at optræde på det tyske landshold, hvis Neuer mistede sin plads som førstevalg. 

Og i den forgangne uge har Bayern Münchens bestyrelsesformand Karl-Heinz Rummenigge så valgt at tage debatten op igen ved at slå fast, at Neuer er 'verdensklasse', mens ter Stegen stadig ikke er på det samme niveau.

Læs mere i Tipsbladet
Du kan læse meget mere om målmandsdysten mellem Manuel Neuer og Marc-André ter Stegen i fredagens udgave af Tipsbladet, hvor historien om de to herrers fejde er ugens forsidehistorie. 

I videoen ovenover kan du høre artiklens forfatter, Tipsbladets Thomas Pyndt, fortælle CLBOLD.DK-redaktør Lars Gram-Hanssen mere om den betændte tyske målmandsstrid. 

Tipsbladet følger hver uge gratis med i fredagens udgave af Ekstra Bladet.